Sokkelklodser – flot overgang mellem fodliste og indfatning
Sokkelklodser placeres nederst ved dørindfatninger, hvor de forbinder fodlisten/fodpanelet og indfatningen på en stilfuld måde. En sokkelklods gør det lettere at montere listerne og sikrer en pæn afslutning uden skæve samlinger. Samtidig beskytter den udsatte hjørner mod stød og slid.
Hjørneklodser – nem og præcis samling af indfatninger
Hjørneklodser anvendes øverst i samlingen mellem to indfatninger omkring døre og vinduer. I stedet for at gering-save (skråskære) listerne, samles de mod en hjørneklods, hvilket giver et skarpt og symmetrisk resultat. De bidrager til et klassisk, herskabeligt look og gør samtidig monteringen nemmere og mere præcis.
Sokkel- og hjørneklodser i høj kvalitet
Vores sokkel- og hjørneklodser findes i flere forskellige profiler og omfatter både enkle og mere profilerede designs, så du kan vælge den stil, der passer til din bolig. Hos Københavns Listefabrik har vi et bredt udvalg af sokkel- og hjørneklodser i fyr (ubehandlede og hvidmalede) samt en hjørneklods i bøg.